Hovawarten (oprindelsesland Tyskland) er en meget gammel tysk brugshunderace. Navnet stammer fra de mellemhøjtyske ord: Hova = gård og wart = vogter.
Fra 1922 blev racen på ny fremavlet ved anvendelse af typemæssigt lignende hunde, som endnu fandtes på nogle gårde.
Desuden foretog man i de første år indkrydsning af schæferhund, new foundlænder, leonberger, kuvacz og andre hunderacer. Ved streng udvælgelse af avlsmaterialet er den oprindelige brugshundetype blevet genskabt. I 1937 blev hunden anerkendt som racen hovawart.
Hovawartens helhedsindtryk og karakter: Hovawarten er en kraftfuld, middelstor, langstrakt og langhåret brugshund.
Den findes i tre farvekombinationer: Blond, sort, og sort med blonde aftegninger (schwarzmarken).
Skulderhøjden for hanner 63-70 cm og for tæver 58-65 cm. Kropslængden udgør mindst 110% af skulderhøjden.
Kroppen er muskuløs med et slankt velformet hoved hos tæver og et bredere og kraftigere hoved hos hannerne.
Pelsen er lang og tæt, men er nem at pleje.
Det er en anerkendt brugshund for alsidig anvendelse. Af natur er den ligevægtig og godmodig; men den besidder både forsvars- og kampdrift samt hårdhed. Den er middel af temperament og har meget gode anlæg som sporhund.
Den har som brugshund en harmonisk afstemt bygning og knytter sig særlig stærkt til sin familie, hvad der gør den fremragende egnet som ledsager og som vagt-, forsvars- og sporhund.
Hovawarten behøver fra begyndelsen en god kontakt til sin familie. Kun sådan kan alle dens positive egenskaber udvikles i fuldt omfang. Den har stor tolerance over for børn; men det er naturligvis vigtigt at lære børn den rigtige omgang med hunde.
Hovawarten er således en ideel bofælle, der skal have god plads og motion. En ubestikkelig vogter af hjem og familie.
Hovawarten kom til Danmark i 1967.