Da flere har meldt tilbage, at de skal til konfirmation, ændres dagen til lørdag d. 18. april, hvor der igen er havawart træf, denne gang ved Henne Strand

Mødested og tid

Café Stranden
Strandvejen 490
6854 Henne         P-pladsen.
Klokken 13:00

Tilmelding til mig enten på FB eller pr mail (tryk her)   især hvis I skal være sikke på vi ikke går uden Jer.

Turen vil være en dejlig strandtur langs den Jysle Vestkyst. Hvor lang tid vi vil gå er op til dagens form.

Her er lidt info om området.

Strande
Henne Strand kan byde på en af Europas bredeste og smukkeste sandstrande med høje, bløde klitter, som strækker sig langt ind i landet. Stranden er bilfri og har Blåt Flag.

Natur
Bag klitterne på stranden ligger en af Danmarks største plantager, Blåbjerg Klitplantage, der med lyng, skov og krat er skabt til lange cykel-, ride- eller vandreture. Det Blå Bjerg, som plantagen er opkaldt efter, er landets højst beliggende klit, som ligger 64 m over havets overflade. I den tilsandede egeskov er det nu kun grenene, der stikker op over sandet. Oplev også det smukke syn, når lyngen blomstrer i sensommeren, og gå på jagt efter vilde bær.
Området omkring Henne Strand et mekka for fugleinteresserede. Tipperhalvøen ligger i den sydlige ende af Ringkøbing Fjord og er, sammen med de lavvandede grunde omkring halvøen, rasteplads for tusindvis af vadefugle, ænder og gæs.

I hundeskoven i Ål Klitplantage ved Oksbøl må hunden gå uden snor. Det er dog en forudsætning, at ejeren har fuld kontrol over hunden.

Henne Strand er en af de mange gode strande ved den jyske vestkyst.
Om sommeren er der fine forhold for solbadning og leg på den brede sandstrand.
Da stranden ligger ved det åbne hav, skal man altid ved badning iagttage almindelige sikkerhedsregler.
Uden for sommersæsonen er det et fantastisk sted for gåture i den friske luft.
Adgangsforholdene er lette, da der er en stor parkeringsplads i klitområdet, hvor Strandvejen ender.
Ved denne parkeringsplads ligger den fremragende Cafe Stranden, som har åbent fra påske til ultimo oktober.

Håber igen at mange vil deltage.
Gigo og jeg glæder os til at se så mange som mulig.

Med HOVAWART hilsner

Gigo og Pia