Hovawartens sundhed har gennem årene haft – og har naturligvis stadig – en stor prioritet.
Den Tyske Hovawart Klub – RZV – har gennem strenge avlsrestriktioner arbejdet målbevidst på dette område. Bl.a. har der været fokus, på at minimere hoftedysplasi (HD), ved at stille strenge krav om, at der kun må avles på hunde med HD- status A og B.
Dansk hovawart klub samarbejder med den Internationale Hovawart Föderation – IHF. Dette samarbejde består bl.a. i indberette sundhedsdata, der kan bruges til at vurdere om en parring kan anbefales. Samarbejdet er ligeledes et forum, hvor vi diskuterer sygdomme og problematikker der kræver et internationalt fokus.
Det er derfor vigtigt for racens sundhed, at alle hovawartejere indberetter sygdomme, eventuelle fejl og mangler så som tand og halefejl. Hvis en hovawart dør, er det også vigtigt at indberette dette, sammen med dødsårsagen.
Derfor har klubben udarbejdet et skema, hvor man kan indberette oplysningerne til avlsudvalget i Danmark.